PDA

Se fuld version : Skoda superb - Årets campingtrækker 2010


Katborg
26-10-2009, 22:32
Kilde: Camping Danmark (http://www.campingdanmark.dk/dcu-kaarer-aarets-campingtraekker-2010-skoda-superb-vandt.html)

http://www.fotoagent.dk/single_picture/206/25/large/_MG_4092.jpg

DCU kårer årets campingtrækker 2010: Skoda superb vandt
Det blev tjekkisk-tyske Skoda Superb 2,0 i dieseludgaven, der fredag blev kåret som "Årets campingtrækker 2010".

I alt syv biler kandiderede til den eftertragtede pris, men efter to dage på landevej og motorbane med forhindringer, opnåede den ny, opdaterede Skoda flest point.

Det er forbrugerorganisationen Dansk Camping Union, der står bag Skandinaviens eneste kåring af biler, velegnet til campingbrug. Et næsten enigt dommerpanel, bestående af tre af landets førende motorjournalister, samt en politiassistent og Dansk Camping Unions tekniske chef, afgav under voteringen sejren til Skoda, skarpt forfulgt af VW Golf og Sabaru Forrester.

De øvrige kandidater var:
Nissan X-Trail
Mazda 3
Opel Insignia
Peugeot 407
Toyota Avensis.

En enkelt dommer havde givet Subaro’en topkarakter. Men det samlede dommerpanel skal både se på egnethed, pris, samt design og udstyr, og her faldt den japanske nichebil igennem med sine næsten 500.000 kr. på hvide plader.


I sin begrundelse for valget

I sin begrundelse for valget af Skodas luksusmodel, gav dommerpanelets formand, journalist Jørli Petersen fra Ekstra Bladet og Camping-Fritid udtryk for at Skoda Superb repræsenterer en perfekt kombination af motor og gear.
-Det er samtidig en særdeles rummelig bil som ligger lige stabilt med såvel fuld opbakning som uden last overhovedet, sagde han.

-Desuden er gearingen den samme geniale konstruktion som på VWs øvrige biler – minus Audi. Gearet er bygget op som en traditionelt gearkasse, som sørger for at koble ud, nøjagtig på det tidspunkt der passer til vægt og kørsel. Man mærker knapt nok gearskiftet under kørsel med campingvogn eller varer.
Man kan få en Skoda Superb 1,4 TSI med 125 heste til 295.000 kr.Den vindende bil koster lige omkring 500.000 kr. og er dermed ikke i klassens billigste ende. Alligevel får man stadig meget bil for pengene med en Skoda, konkluderede DCUs informationschef Jørgen W. Fröhlich under overrækkelsen af pokal og blomster til Skodas fremmødte repræsentant, Peter Lorentzen.

Der er masser af ekstraudstyr til denne 2,0 TDI 170 DSG-udgave med fem gear (den har nu altså 6 gear;) ). Den er naturligvis forhjulstrukken og skyder sine 220 km/t. Den når 100 km/t på kun ni sekunder i denne turbo-diesel model.
I løbet af foråret kommer den desuden i en stationcar-udgave.

Til campingbrug angives en påhængsvægt på 1800 kg. Den må have en 2,5 meter vogn på krogen. Totalvægten er 2135 kg. og brændstofforbruget angives til 16,4 km/l ifølge ECE-normen. Den er naturligvis udstyret med partikelfilter.


Glæd dig til tv-programmet

I forbindelse med Årets Campingtrækket 2010 blev der filmet et tv-program, der sendes på dk4.
Hold øje med sendetiderne her på portalen
--------------------------------------------------------------------------

Ser frem til at se programet :D
og så glæder jeg mig også til at se den som st.car ;)

Nygaard
27-10-2009, 20:06
Har kørt med 1600 kg campingvogn efter min det kører ski.... godt !:D

Katborg
05-01-2010, 08:43
På campingferie.dk er der en læser M&B Jørgensen - 4.1.2010 | 20:48 (http://www.campingferie.dk/2004Design/forumThread.asp?postGuid=492575)

Som påstår Kassel bakker eller bjergkørsel med kø og CV på krogen og DSG gear = glade værksteder.
Men ja, fin bil.

Jeg har bare søgt på DSG und Wohnwagen, og så mener jeg nok at jeg vil lytte mere til private erfarne tyskere der er vant til bjerg/bakker, og de problemer det afstedkommer, end en motorjournalist der har kørt lidt på landevej og på "slingrebane" en dags tid.
Jeg mener, at det er i det virkelige liv erfaringerne gøres..:-))

Jeg brugte så ca. ½time på at google for at se om denne påstand kunne holde - uden dog at finde det mindste - udover dem som altid har/vil have den holdning at "automat" gear ikke dur til bjerge+campingvogn :confused:

Er der nogen DSG kørere herinde, som trækker campingvogn - og som dermed har erfaring med "Kassel bakker eller bjergkørsel med kø og CV på krogen og DSG gear "

Overvejer stadig og købe den nye Superb Combi. Men er stadig i tvivl om det skal være manuel/DSG - eller om det skal være 4x4