Skab ro og orden i dit soveværelse med et smart sengetæppe

Sengetæpper gør utroligt meget ved soveværelset (foto cahetu.com)

Sengetæpper gør utroligt meget ved soveværelset (foto cahetu.com)

Vi kender det alle sammen. En travl morgen, hvor du spilder kaffe på din hvide bluse, har forlagt bilnøglerne, og børnene skiftevis kræver din opmærksomhed. På de morgener er det ikke din sengs udseende, og hvordan du efterlader den, der har førsteprioritet. Men med et sengetæppe kræver det en meget lille indsats at få dit soveværelse til at se pænt og præsentabelt ud. En indsats du vil glæde dig over, når du ud på aftenen finder tilbage i dit soveværelse efter en travl arbejdsdag. Det kan nemlig godt betale sig at gøre lidt ekstra ud af den seng, du tilbringer cirka 1/3 af dit døgn i.

Dit sengetæppe skjuler, hvad du vil holde for dig selv

Trænger dit sengetøj til at blive skiftet? Har lille Jakob spildt rød saft på dit lagen? Eller sover du bare i en forvasket T-shirt med et dårligt slogan? Alt dette kan et sengetæppe med et snuptag gemme af vejen. Samtidig skaber sengetæppet en pæn ensartethed, så din seng altid fremstår lækker og indbydende, og det betyder meget for helhedsopfattelsen af dit soveværelse. For det er bare svært at rede en seng til perfektion; Den ene hovedpude vil altid ligge lidt højere end den anden, og sengetøjet vil altid krølle lidt uharmonisk i kanterne. Problemer du hurtigt kan komme til livs med et sengetæppe, hvis vægt sørger for, at alt holdes på rette plads.

I dag kan sengetæpper tilmed fås i alverdens farver og med alverdens mønstre, så det er muligt at finde et, der passer præcis til din smag og personlige stil. Køb f.eks. et i en frisk farve og lad det bryde med dine hvide vægge eller gå på jagt efter et med blonder, hvis du vil dyrke en mere romantisk stil. Eller køb begge dele og skift ud alt efter humør. Et sengetæppe kan nemlig lynhurtigt ændre dit soveværelses fremtoning fra kedelig til smart og tilpasses din boligstil.

Klik og find dit nye sengetæppe

Share

2 tanker om "Skab ro og orden i dit soveværelse med et smart sengetæppe"

  1. Pingback: Sengetæpper: Sådan får du styr på dit rod

  2. Pingback: Læs her, om hvordan elevationssenge kan hjælpe dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *